Vores ambitiøse VVS-lærling
21-årige Lucas Doktor sprænger nogle af de fordomme, som ældre generationer kan have om hans generation. Vi er i hvert fald imponeret!
Lucas er i gang på 4. år med sin uddannelse som VVS-energispecialist. Men han begyndte først hos os i februar i år. Langt over halvvejs i sin uddannelse og efter mange overvejelser…
Det, der skete, var, at Lucas i skoleperioderne kunne se, at de andre lærlinge kunne mere i praksis, end han kunne.
Han forelagde problemstillingen for sin daværende læreplads, og da det ikke hjalp stort, tog han konsekvensen og skiftede læreplads.
En meget moden beslutning, synes vi.
For en uddannelsesaftale kan som udgangspunkt ikke opsiges efter prøvetiden, der varer tre måneder. Desuden kræver det mod at sætte sig op imod normen og de ældre generationer, der har været i branchen i mange år.
Med egne ord er vores unge kollega faldet godt til hos os. Han føler, at han nu har fået indhentet, hvad han manglede erfaring i. Privat har det også givet ham mere ro og overskud. Både til padeltennis, til bilvask, til venner og familie samt til kæresten og den kat, som de to lige har adopteret fra et dyreinternat.
Omvendt har Lucas også tidligt i forløbet formået at overbevise os om sit potentiale. (Endda allerede før, vi fik nys om, at han hver måned disciplineret sætter flere tusinde kroner ind på en opsparingskonto, fordi hans næste mål i livet er eget hus).
Trygt sender vi ham af sted til udvalgte kunder på selvstændige opgaver, hvor vi ved, at han gør sig umage. Fx er billedet af Lucas taget ifm. en renoveringsopgave i et privat hjem.
Vores direktør, Brian Bryrup, afrunder:
”Vi er glade for at kunne give alle vores lærlinge (elektrikere og VVS-energispecialister) de bedste forudsætninger for at lære og blive dygtige. På den måde bliver fagene mere attraktive for de uddannelsessøgende, og det tjener branchens fremtid godt (og samfundets).
– Sagt samtidig anerkender vi, at det for mindre håndværksvirksomheder kan være svært at efterleve ’mentor-forpligtelsen’, når opgaverne presser sig på og hænderne er for få – som vilkårene desværre ofte er.”
